Hvad er motivende samtale?
Motiverende samtale (Motivational Interviewing eller MI) er en ikke fordømmende, undersøgende måde at være sammen med den, der kommer til samtalen, snarere end at det er en bestemt terapi eller behandling. Sammen undersøges tanker, følelser, ønsker og tvivl i forhold til det at skulle se på og gennemføre forandring, og der hvor motivationen er, forsøges den støttet og stimuleret
Tilgangen er udviklet af William R. Miller og Stephen Rollnick: Se fx “Motivationssamtalen”, Hans Reitzels Forlag 2014:
“Den grundlæggende tanke er at fremkalde klientens egentlige indre motivation for ændring. I stedet for at benytte overtalelse, konfrontation eller tvang bygger motivationssamtalen på at identificere og mobilisere klientens indre værdier og mål i fremkaldelsen af motivation”
Den vigtige pointe er, at der ikke kommer ændringer af det usunde, som man gør, blot ved at andre presser på. Det, der kan hjælpe, er, hvis man får forholdt sig til, at der er forskel på, hvad man egentlig ønsker sig, og hvad man gør. Derfra kan man nemmere overveje at tage beslutninger om ændringer og forsøge at gennemføre dem med støtte