Årskursus i Social Færdighedstræning 2023-2024
Efter ønske afholdes igen et årskursus i SFT
Det er et 4 dages kursus i Social færdighedstræning (SFT) på et kognitivt grundlag med efterfølgende supervision over 10 gange.
Kurset er for ansatte i socialpsykiatrien, psykiatrien og handicapområdet eller lign.
Kurset vil være et intensivt kursus med fokus på deltagernes arbejde og udfordringer og der vil blive tale om et mindre hold på max 12
Kursusdage:
- Mandag til og med torsdag. 18 – 21. september 2023 kl. 9-15.30
Supervisionsdagene:
- Torsdag, 26. oktober 2023 kl. 13:00-15:00
- Torsdag, 30. november 2023 kl. 13:00-15:00
- Torsdag, 18. januar 2024 kl. 13:00-15:00
- Torsdag, 29. februar kl. 13:00-15:00
Torsdag, 21. marts 2024 kl. 13:00-15:00Aflyses efter ønske og erstattes med 7. oktober 2024- Torsdag, 18. april 2024 kl. 13:00-15:00
- Torsdag, 23. maj 2024 kl. 13:00-15:00
- Torsdag, 20. juni 2024 kl. 13:00-15:00
- Torsdag, 29. august 2024 kl. 13:00-15:00
- Torsdag, 26. september 2024 kl. 13:00-15:00
- Mandag, 7. oktober 2024 kl. 13:00-15:00
Pris:
9950 kr. ekskl. moms pr. deltager for hele forløbet.
Der sendes faktura ved tilmelding.
Indbetalingen kan ske via bankoverførelse eller via elektronisk faktura
Prisen er inklusiv bespisning på kursusdagene.
Tilmelding:
Du kan skrive til allan@fohlmann.dk, hvis du vil melde dig til kurset eller har spørgsmål.
Tilmelding sker efter først til mølle-princippet
Kursussted:
Rysensteensgade 14, 1.tv.
1564 København V
.
Kursusbeskrivelse:
- Baggrund for og erfaringerne med social færdighedstræning
- Teori om sociale færdigheder og interaktion
- Den kognitive referenceramme i social færdighedstræning
- Psykoedukation som et kerneelement i socialfærdighedstræning
- Teori og metoder til visitation og indsamling af viden om patienternes problemer, ressourcer og mål
- Teori og pædagogiske overvejelser omkring sociale færdigheder
- Kognitive problemer og deres betydning for tilrettelæggelsen af social færdighedstræning
- Teori og øvelser i forhold til at være træner i de sociale færdighedstræningsmoduler:
- Medicinmestring (hvis det er relevant)
- Symptommestring
- Samtale (bla. kropssprog, at starte, vedligeholde og afslutte en samtale)
- Konfliktløsning
- Teori og øvelser i forhold til metoderne i social færdighedstræning:
- Runder i gruppen med træning i at være på, fortælle og spørger ind
- Diskussioner
- Kognitiv omstrukturering
- Rollespil / situationsøvelser
- Brainstorms
- Problemløsning efter problemløsningsmodellen
- Hjemmeøvelser
- Resultater fra forskningen i social færdighedstræning
- Gennemgang og diskussion af praksiserfaringer ved social færdighedstræning
- Implementering og overvindelse af vanskelighed forbundet med det praktiske arbejde i social færdighedstræning
Kursusdeltagerne vil typisk være ergoterapeuter, sygeplejersker, socialpædagoger, psykologer eller lignende, som arbejder med borger/patienter som har former for psykisk sårbarhed, psykiatriske problemstillinger eller fx autisme spektrum forstyrrelser. Borgere som måske pga. symptomer, lav selvværd, manglende erfaring og indlæring mv. har svært ved at få bragt deres sociale færdigheder i spil eller svært ved at få færdighederne udviklet. Borgere som gerne vil have nemmere ved samtaler, ved at skabe venskaber og indgå i sociale sammenhænge.
Kurset har som mål at gøre kursusdeltagerne i stand til at arbejde med metoden SFT umiddelbart efter kurset.
Social færdighedstræning er træning i at mestre sociale situationer.
Det er en målrettet, systematisk og pædagogisk metode til at udvikle, vedligeholde, forbedre og generalisere deltagernes sociale færdigheder. Metoden er baseret på et kognitivt pædagogisk/terapeutisk grundlag.
SFT har været et fast tilbud i behandlingen af mennesker med psykose, fra da OPUS (psykiatrisk behandlingstilbud for unge med debuterende psykose i regionerne) startede i 1998.
Siden da er SFT blevet mere og mere udbredt og anerkendt på grund af gode erfaringer med metoden. Sundhedsstyrelsen har siden 2004 anbefalet, at der tilbydes social færdighedstræning til patienter med diagnosen skizofreni, hvis de har nedsatte sociale færdigheder.
Socialstyrelsen valgte, i forhold til borgere med psykisk sårbarhed, at forske i metoden fra 2014 – 2017, med udbredelse i 9 kommuner. Resultaterne var derfra så gode, at Socialstyrelsen i 2018 valgte at forsætte med at gøre SFT til een af de i alt tre metoder, som de ville støtte udbredelsen af i Danmark og den støttede udbredelse af metoden i 16 kommuner i perioden 2018 – 2022.
Træningen af borgerne/patienterne kan ske individuelt eller i gruppe. Da sociale færdigheder er noget, der eksisterer mellem mennesker, er det oplagt at træne dem i en gruppe, hvis der ikke er særlige hensyn, der taler imod. Klassisk er et SFT-forløb med borgerne/patienter en ugentlig træning i et manualiseret forløb af 11/2 times varighed over 3/4 år i grupper med 6-10 deltagere.
Hvis du gerne vil vide mere om social færdighedstræning, vil vi anbefale at du læser Allan Fohlmanns kapitel om “Social færdighedstræning”: kapitel 12 i bogen ”Psykose hos unge – symptomer, behandling og fremtid” af Merete Nordentoft, Marianne Melau, Tina Iversen & Sanne Kjær (red.) København. PsykiatriFonden. 2009. s.161-189. Genoptryk med venlig tilladelse af psykiatrifonden
Undervisningsform/metode:
Afvekslende mellem foredrag, oplæg, diskussion og øvelser.
Underviser:
Allan Fohlmann, cand.psych.aut., kognitioner.dk. Allan har gennem de sidste 19 år trænet, undervist og superviseret i social færdighedstræning, både i psykiatrien og socialpsykiatrien.
Han har siden 2005 været fast underviser for RegionH i kurser i Social færdighedstræning. Videre var han ansvarlig, underviser og supervisor for det randomiseret, kontrollerede projekt i 9 kommuner under socialstyrelsen, hvor man fra 2014 til 2016 tilbød og forskede i social færdighedstræning i socialpsykiatrien, samt efterfølgende for Socialstyrelsens implementeringsprojekt fra 2018 – 2022 i 16 kommuner.
Kursusmateriale:
Kursusmaterialet kan tilgås af kursisterne via kognitioner.dk’ hjemmeside.